Lost - endelig

2011-06-20T13:25:00.000-07:00

For nogle måneder siden lånte jeg første sæson af Lost af min svoger. Så for en lille uges tid siden gik jeg så i gang med at se Lost. Til dem, der ikke ved hvad Lost er, så er det en serie i xx antal afsnit om en flok mennesker som styrter ned på en øde ø med et fly. Så basalt og kedeligt troede jeg det var.

Men for dælen, hvor er jeg glad for, at jeg først ser serien nu, for ellers havde jeg da siddet klistret til skærmen mellem 19 og 20 dengang det blev sendt.

Det er jo blevet en form for kult-serie, og i skrivende stund er jeg ved episode 20 "Do no harm". Jeg er absolut grebet af den serie. Regner med at blive færdig med første sæson i denne uge, så jeg kan låne næste sæson.

Den bringer mange tanker frem, udover at den er rasende spændende og godt sat sammen. Jeg tænker af og til over, hvordan man egentlig ville klare sig på en øde ø - alene eller med andre. Det er nok ikke så Hollywood-agtigt, hvis det rent faktisk sker. Men jeg føler at serien rammer de følelser ret godt, som jeg kunne forestille mig selv at have, hvis det skete for mig.

Og for mig er musik lig med følelser - og omvendt. Jeg kan høre musik, som fremkalder følelser. Og jeg kan have følelser, som skaber musik i mit hoved. Jeg har normalt en meget bred musiksmag, men jeg havde dog ikke lige forestillet mig, at jeg skulle søge google, youtube mm. igennem for at finde et nummer af Willie Nelson. Hvis du får et roligt øjeblik, så nyd lige "Are you sure" med Willie Nelson. Det nummer hører man - blandt mange andre - i serien.

Lur mig, om ikke de næste par indlæg kommer til at handle om øde øer :)

-------------

Look around you, take a good look
And tell me what you see
Are you sure that this is where you want to be

Fra tanker til tastatur

Lost - endelig