Før nytår, når jeg kiggede ned af mig selv, så kunne jeg godt se, at jeg havde noget at give af. Selv om jeg har sund og velnæret skepsis omkring BMI tal, så er det ikke desto mindre en meget god indikator på, hvor på skalaen man er. Og da jeg lå i højeste kategori, så var der vist ingen tvivl om, at jeg måtte gøre noget.
Efter nytår gik jeg så i gang med at løbetræne med den store søn. Målet var at træne op til en 5 km rute på Ministrandparkløb på Amager den 3. juli. Snart kom tilmeldingen til Ballerup Triathlon på Grundlovsdag (200 m svømning, 18 km cykling, 4 km løb) og så blev der endnu mere at arbejde for.
Og derudover starter 3 måneder for med træning, foredrag, kostvejledning, programlægning og sparring med ligestillede kollegaer, som vil tabe sig.
Så nu er vi i hvert fald i gang. Der kan siges en masse om bmi, body age og idealvægt. Men vigtigst er nok, hvordan jeg føler mig. Lige nu har jeg et ønske om bedre kondition, væsentlig fedtreduktion og forbedring af de større muskelgrupper. En maskine lavede nogle dristige udtalelser om min krops metabolske alder og min idealvægt. Så med lidt rettidig fornuft er jeg landet på en beslutning om, hvilket niveau jeg skal ned på.
Ikke hvis, men når jeg når det niveau, har jeg ikke nødvendigvis nået målet. Men jeg vil nok fejre det med flødeskumskager til kontoret.
Målet? Det ligger langt ude i fremtiden, når jeg som en gammel mand sidder med et oldebarn på skødet og tænker: "Ja, sådan skulle mit liv leves". Indtil da er der milepæle, og næste milepæl er på Grundlovsdag.
