"Kom i form" projekt

Før nytår, når jeg kiggede ned af mig selv, så kunne jeg godt se, at jeg havde noget at give af. Selv om jeg har sund og velnæret skepsis omkring BMI tal, så er det ikke desto mindre en meget god indikator på, hvor på skalaen man er. Og da jeg lå i højeste kategori, så var der vist ingen tvivl om, at jeg måtte gøre noget.
 

Efter nytår gik jeg så i gang med at løbetræne med den store søn. Målet var at træne op til en 5 km rute på Ministrandparkløb på Amager den 3. juli. Snart kom tilmeldingen til Ballerup Triathlon på Grundlovsdag (200 m svømning, 18 km cykling, 4 km løb) og så blev der endnu mere at arbejde for.

Og derudover starter 3 måneder for med træning, foredrag, kostvejledning, programlægning og sparring med ligestillede kollegaer, som vil tabe sig.

Så nu er vi i hvert fald i gang. Der kan siges en masse om bmi, body age og idealvægt. Men vigtigst er nok, hvordan jeg føler mig. Lige nu har jeg et ønske om bedre kondition, væsentlig fedtreduktion og forbedring af de større muskelgrupper. En maskine lavede nogle dristige udtalelser om min krops metabolske alder og min idealvægt. Så med lidt rettidig fornuft er jeg landet på en beslutning om, hvilket niveau jeg skal ned på.

Ikke hvis, men når jeg når det niveau, har jeg ikke nødvendigvis nået målet. Men jeg vil nok fejre det med flødeskumskager til kontoret.

Målet? Det ligger langt ude i fremtiden, når jeg som en gammel mand sidder med et oldebarn på skødet og tænker: "Ja, sådan skulle mit liv leves". Indtil da er der milepæle, og næste milepæl er på Grundlovsdag.

 

Kringelstien i snevejr

Der er intet så skønt som en løbetur i sne, når man så oven i købet kan løbe lige forbi Bambi, som bare står og spiser. Den rørte sig ikke. Holdt godt øje med os, men rørte sig ikke.

God træning. Øm i læg-musklerne som aldrig før, og det samme er Viktor, som var med. Men absolut ikke sidste gang vi løber derude.

Jeg må altså huske at tage nogle billeder, for naturen er helt fantastisk når solen er ved at forlade en skyfri himmel over en snedækket landskab.

Turen var intervaltræning i løse intervaller. Vi har fundet ud af, at det er bedre for os at træne på den måde, fremfor et løb på kun 15-20 minutter med faste intervaller.

Endomondo Running Workout: was out running 5.81 km in 41m:16s using Endomondo.

Lost - endelig

For nogle måneder siden lånte jeg første sæson af Lost af min svoger. Så for en lille uges tid siden gik jeg så i gang med at se Lost. Til dem, der ikke ved hvad Lost er, så er det en serie i xx antal afsnit om en flok mennesker som styrter ned på en øde ø med et fly. Så basalt og kedeligt troede jeg det var.

Men for dælen, hvor er jeg glad for, at jeg først ser serien nu, for ellers havde jeg da siddet klistret til skærmen mellem 19 og 20 dengang det blev sendt.

Det er jo blevet en form for kult-serie, og i skrivende stund er jeg ved episode 20 "Do no harm". Jeg er absolut grebet af den serie. Regner med at blive færdig med første sæson i denne uge, så jeg kan låne næste sæson.

Den bringer mange tanker frem, udover at den er rasende spændende og godt sat sammen. Jeg tænker af og til over, hvordan man egentlig ville klare sig på en øde ø - alene eller med andre. Det er nok ikke så Hollywood-agtigt, hvis det rent faktisk sker. Men jeg føler at serien rammer de følelser ret godt, som jeg kunne forestille mig selv at have, hvis det skete for mig.

Og for mig er musik lig med følelser - og omvendt. Jeg kan høre musik, som fremkalder følelser. Og jeg kan have følelser, som skaber musik i mit hoved. Jeg har normalt en meget bred musiksmag, men jeg havde dog ikke lige forestillet mig, at jeg skulle søge google, youtube mm. igennem for at finde et nummer af Willie Nelson. Hvis du får et roligt øjeblik, så nyd lige "Are you sure" med Willie Nelson. Det nummer hører man - blandt mange andre - i serien.

Lur mig, om ikke de næste par indlæg kommer til at handle om øde øer :)

-------------

Look around you, take a good look
And tell me what you see
Are you sure that this is where you want to be